Episodes

4 days ago
4 days ago
Lars Henriksen — tidligere forperson for Copenhagen Pride, historiker og aktivt engageret i LGBT+-rettigheder og menneskerettigheder. I episoden taler vi både om Lars' forhold til tro - og hans erfaringer fra Pride, konflikten omkring sponsorer og Gaza.
Genemgående er menneskerettigheder centrale i Lars liv, aktivisme og politik.
Samtalen rører også om Lars rejse med at opdage sin seksualitet i samspil med kultur og samfund, samt hans kommende bog om queer-personer i kongehuset.
Der er desuden et lille juleprojekt, hvis du bor i KBH og har lidt tid den 24.

Saturday Dec 13, 2025
Hillsong-pastor Thomas Hansen om homoseksualitet, evidens og lighed
Saturday Dec 13, 2025
Saturday Dec 13, 2025
I dette afsnit blev det Thomas' barndom som søn af korsfareren Moses Hansen, hans forståelse af evidensen for sin kristne tro - og en temmelig lang del af samtalen handler om seksualitet og vores meget forskellige syn på det sunde liv og lighed.

Saturday Dec 06, 2025
Hvad i hede hule er ånd, Bertel?
Saturday Dec 06, 2025
Saturday Dec 06, 2025
Bertel Haarder og Anders Stjernholm i samme rum. Det plejer at være en stensikker opskrift på dårlig stemning!
Men selvom samtalen er både principiel, personlig og kredser om store uenigheder, forbliver stemningen faktisk venskabelig. For heldigvis holder vi begge af debatten. Som Grundvig åbenbart sagde det: "Livet lader sig kun røre i strid."
Vi berører emner som åndelig oprustning, statsstøtte til folkekirken, homofobi og kristendommens plads i skole og kultur. Og der bliver faktisk plads til et par enigheder undervejs...

Saturday Nov 29, 2025
Hvorfor kristendommen er vigtig for den åndelige oprustning
Saturday Nov 29, 2025
Saturday Nov 29, 2025
Kristendommen og den åndelighed, som repræsenteres i den kristne historie, er nødvendig for, at vi har et fællesskab og sammenhængskraft i vores samfund, mener Bent Meier Sørensen.
Bent er en modvægt til de seneste religionskritiske afsnit. Han har skrevet en bog, De Grænseløse, som argumenterer for, at vi bør genfinde nogle af vores rødder, især de kristne.
Hvordan det hænger sammen, bliver uddybet og vendt i Anders' kritiske perspektiv i denne samtale.

Saturday Nov 22, 2025
Kampen om kristendommen: Har kirken formet vores demokrati?
Saturday Nov 22, 2025
Saturday Nov 22, 2025
Så klart siger professor Frederik Stjernfelt det. I dette afsnit drøfter han begrebet åndelig oprustning - som han faktisk ikke er så meget imod - kristendommens kulturarv og påstanden om, at vores demokrati bygger på kristendommen.
Samtalen undersøger historiske eksempler på kirkens modstand mod frihed, idéernes ophav i antikken og oplysningstiden samt argumentet for en bredere, filosofisk forståelse af åndelig oprustning i stedet for religiøs ensretning.

Saturday Nov 15, 2025
Fra overbevist mormon til bramfri komiker
Saturday Nov 15, 2025
Saturday Nov 15, 2025
Som barn var komiker Natasha Brocks største drøm at blive en kone, der var 8 køer værd for sin mand. Det skulle unge piger nemlig stræbe efter i hendes kirke.
I dag er hun selvvalgt barnfri og laver jokes om sine kønsdele (blandt andet). Den udvikling har sine årsager, og én af dem er, at Natasha forlod mormontroen.
I bogen "Åh Gud, hvad vorherre glemte at lære mig" fortæller Natasha om den livsrejse, der startede med en urokkelig tro på den kære himmelske fader, og i dag har gjort hende til en fantastisk sjov og charmerende formidler af de komplekse følelser, en x-troende kan kæmpe med.

Saturday Nov 08, 2025
Omskæring: En religionskritisk frontlinje
Saturday Nov 08, 2025
Saturday Nov 08, 2025
Lena Nyhus' hjertebarn er små drenges forhud. Ikke på nogen ækel måde, men som en kulturel og politisk sag, hun har kæmpet for i mange år som forkvinde for Intact Denmark - en forening, hvis eneste mål er at få indført en minimumsalder for omskæring af drengebørn.
Umiddelbart virker omskæring som et simpelt indgreb, men det er en enormt kompleks mængde væv, der bliver fjernet på måder, der vil få dig til at gribe dig i skridtet - såfremt du besidder en penis (og måske faktisk alligevel).
Og når man så tilsætter religiøs magt, vanetænkning og æresfølelse, så får man en utrolig højspændt debat, der kan anskues som den hårdeste kampplads for religionskrikken overhovedet.

Saturday Nov 01, 2025
En frikirkepræst for LGBT-folket. Men hvorfor overhovedet tro på Jesus?
Saturday Nov 01, 2025
Saturday Nov 01, 2025
Guds kærlighed er vel ubegrænset... eller hvad? Ulrick Dam er præst i Baptistkirken, der som en af de få frikirker har åbnet for velsignelser af samkønnede par.
Jeg har udfordret Ulrick på om han kunne vie mere end to mennesker til hinanden - og den udfordring har han taget videre til kirkens ledelse. Hvad de tænker, kan du høre i dette afsnit.
Derudover går jeg hårdt til Ulricks insisteren på, at Jesus skal være en afgørende del af hans humanistiske verdenssyn. Vi kraver dybt ned i dét filosofiske kaninhul.
Hvorfor? Fordi vi kan.

Saturday Oct 25, 2025
Regeringen forfalsker den kristne historie
Saturday Oct 25, 2025
Saturday Oct 25, 2025
"Det er historieforfalskning!"
Så klar i mælet er religionshistoriker Jens-André Herbener, når samtalen falder på Ida Auken og regeringens udlægning af den kristne indflydelse på demokratiets udvikling i Danmark og Europa. Kristendommen pynter sig med fjer lånt fra oplysningstiden og antikkens grækere, lyder anklagen.
Jens-André forudså for 10 år siden den kristne nationalisme, vi ser i Danmark i dag. Og i dette afsnit deler han en opskrift på, hvordan den bekæmpes.

Saturday Oct 18, 2025
Nyt parti: Moskeer i kirker - og islam i partipolitik
Saturday Oct 18, 2025
Saturday Oct 18, 2025
Tomme kirker kan blive til fyldte moskeer. Khalid Al-Subaihi har stiftet et nyt parti - Fælles Fremtid - som er kommet i nyhederne med dette forslag. DF og Messerschmidt er naturligvis ikke tilfredse med idéen.
Khalid ønsker at skabe et parti for muslimer - og ikke-muslimer. Men partiet skal navigere ud fra islam og antiracisme og blande sig udenom alt andet. Det var jeg nødt til at tale med ham om i dette afsnit.

