Hvad Tror Du Selv?
#9 Lars Sandbeck

#9 Lars Sandbeck

May 22, 2020

Lars Sandbeck er måske Danmarks ivrigste ateistkritiker. I Ateistisk Selskabs åbne debatforum på facebook har han fået et par venner - og en masse uvenner gennem en række debatter og debatindlæg i Kristeligt Dagblad. Denne samtale handler dog ikke så meget om Lars' kritik - men om hans kristne tro. Og så kommer vi sidste halv del ind på naturalismen, og hvorfor Lars ikke bryder sig om den. 

#8 Eks-imam Ahmed Akkari

#8 Eks-imam Ahmed Akkari

June 3, 2019

Ahmed Akkari er en kontroversiel skikkelse. Først var han en af hovedmændene i Mohammed-krisen, hvor han sammen med andre imamer opildnede til had mod Danmark pga tegningerne. Senere fortråd han sine handlinger, undskyldte og droppe islamismen. I dag er han en helt andet sted trosmæssigt - og det bruger vi en del tid på i denne samtale - som får en smule politik og valgkamp over sig til sidst.  

#7 Mads Fuglede

#7 Mads Fuglede

April 7, 2019

Mads Fuglede er folketingsmedlem for Venstre, USA ekspert og uddannet i filosofi og historie. Og så tror han på kristendommen. Meget endda. Selvom Anders og Mads stiller op til det samme folketingsvalg i den samme valgkreds, så blev det ikke til så meget politik. Denne samtale kredser om Mads forståelse af kristendommen og den historiske effekt på det danske samfund. 

#6 Biskop Peter Fischer-Møller

#6 Biskop Peter Fischer-Møller

March 25, 2019

Fornemt besøg i HDTS?!

Peter er én af 10 biskopper i den danske folkekirke. Vores samtale kommer til at handle om mange af de ting, han og jeg har tilfælles: Klimakampen og ønsker om det menneskelige fællesskab. Og så vores forskellige veje hen til de holdninger. 
Og så bruger vi en hel del tid på Jesu genopstandelse - for Peters forståelse af den går udover min forståelse, må jeg indrømme. 

#5 Andrea Mortensen

#5 Andrea Mortensen

February 18, 2019

Andrea er anderledes end mine tidligere gæster. På den måde at hun er meget mere almindelig - religiøst set. Hun er en ung dansk kvinde, der ikke helt ved, hvad hun skal tro. Hvilket nok er det mest almindelige syn på religion, der findes. Til gengæld ved Andrea virkelig meget om det, hun ikke helt tror på. 

#4 Henrik Højlund

#4 Henrik Højlund

January 9, 2019

Henrik Højlund er en folkekirkepræst, der tilhører kirkens højrefløj. Han har en ret konkret idé om, hvordan kristendommen skal følges - og den flugter bestemt ikke med alle folkekirkens præster. 

Anders og Henrik kommer i løbet af samtalen også meget ind på "det onde" og hvorvidt ondskab egentlig findes. Og kan Gud være et avanceret rumvæsen? 

#3 Jakob Svendsen

#3 Jakob Svendsen

December 22, 2018

Jakob Svendsen mener, at Jorden er 6000 år gammel, og at Gud kender hans tanker. Samtidig har han en kandidatgrad i matematik og er en knivsparp stand-up komiker. Det er en meget sjældent kombination, som Anders naturligvis elsker at tale med. 

#2 Aminah Tønnsen

#2 Aminah Tønnsen

December 21, 2018

Aminah Tønnsen er muslimsk forfatter, som ser på Koranen og haditherne med noget andre øjne end de fleste lærde muslimer. 
Hør hende fortælle om sin egen konvertering til islam, om kvinder i islam, homoseksualitet og hvad Allah egentlig betyder for hende.  

#1 Stig Grenov

#1 Stig Grenov

December 14, 2018

I denne allerførste episode fortæller Kristendemokraternes formand Stig Grenov om sin tro til Anders Stjernholm. De kommer ind på abort, homoseksuelle, videnskab og naturligvis også lidt politik.  

Podbean App

Play this podcast on Podbean App